Jeg er en ung kvinde på 26 år og bor i en lejlighed sammen med min kæreste og vores to kæledyr. Jeg er lærling på lager og går på erhvervsskole.
Jeg søger nye venner og veninder, da jeg trænger til at være social og hyggelig med nye mennesker, da jeg føler mig ensom. Jeg leder efter nogen at skrive med om alt muligt.
Jeg savner nogen at gå i biografen med, tage på café, gå ture eller lave noget sammen, da jeg har brug for selskab.
I min fritid nyder jeg at gå ture i naturen eller byen, se film og serier samt tilbringe tid sammen med min kæreste og vores to kæledyr.
Jeg ønsker bare at have en ven eller veninde – faktisk flere veninder. Alder har ingen betydning for mig, da jeg ønsker venskaber, hvor vi kan snakke om alt muligt og hygge os.
Jeg går op i ærlighed, loyalitet, at være lyttende, respektfuld og acceptere hinandens forskelligheder, grænser og behov, og rumme hinanden.
Jeg er døv og bruger CI samt tegnsprog, så jeg håber ikke, at du bliver skræmt. Jeg bider ikke, og jeg vil meget gerne lære dig tegnsprog, hvis du har lyst til at lære det. I starten kan vi kommunikere via skrift, mobil og kropssprog.
Skriv endelig, hvis det fanger din interesse, hvis du vil vide mere om mig, eller hvis du har spørgsmål.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 672.745 andre, og opret dig gratis i dag.