Boblberg logo
Nye ven(inde)skaber søgesMette

Nye ven(inde)skaber søges

Jeg er lige nu et sted i mit liv, hvor jeg tænker meget over, hvordan det skal leves.

Jeg er 39, single, og uden børn.

Mit arbejde som lærer i 10. klasse fylder meget for mig (fordi jeg elsker det!) - men nok også for meget. Derfor søger jeg nu nye venskaber, der kan hjælpe mig med at gøre fritiden lidt mere magisk 🦄🍀🌈

Måske nogen, der vil med ud og gå en lang tur, tage med på genbrugsjagt, en tur i biografen, på museum eller til Fredagsrock, eller bare snakke lidt om livet over en kop te (eller et glas af noget, der er stærkere).

Jeg er en rolig type, der er god til både at snakke, lytte og grine. Kæmpe-fan af åbne sind, skønlitteratur, dyr, bæredygtighed, plantebaseret madlavning og kage.

Hvis du tænker, at her måske er noget vi kan mødes om, så skriv endelig 😊

Tilmeld dig og skriv til Mette

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 672.006 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her