Boblberg logo
Nye bekendtskaber til evt. gåture Sara

Nye bekendtskaber til evt. gåture

Kære dig, som læser dette. ☀️

Jeg søger nye bekendtskaber.

Jeg oplever at jeg efter mange års sygemelding er blevet lidt “ufrivilligt” introvert, lettere usikker og meget ængsteligt anlagt.

Jeg døjer desværre med socialangst, panikangst andre angst problematikker. Hvilket udfordre mig meget i min hverdag, så meget at det nogle dage er en udfordring blot at gå 300 meter væk fra mit hjem for at handle ind.

Så i håbet om at livet og samværet med andre mennesker, kan blive nemmere for mig, ønsker jeg inderligt at udvikle mig og udfordre mig selv ved at møde nye mennesker - evt. med nogle gåture. Jeg søger derfor nye bekendtskaber, som vil være med til at hjælpe mig med at udfordre min socialangst. Og hvem ved , måske på sigt det kan udvikle sig til venskab - Det kan Kun være et bonus! ☀️

Jeg er 32 år gammel, bor med min 11 årige chihuahua. Jeg arbejder på nedsat tid, da jeg desuden også har en kronisk smertesygdom. Jeg er nok mere filosofisk end jeg er politisk. Jeg holder af brætspilsaftner, filmaftner og hjemlig hygge. Og så er Jeg familiemenneske med stort F. Drømmen er en dag, selv at stifte familie.

Det er vildt grænseoverskridende, at række hånden ud sådan her, men Jeg krydser fingre for at der sidder nogen der ude i mit nærområde, som ikke er skræmt af ovenstående, og vil række mig en hånd. Men som også er indforstået med at det første møde med mig, nok vil være præget af meget mere nervøsitet, end normalt ☺️😅

Alder og køn har ingen betydning. Jævnaldrende vil dog være at foretrække.

Det er et must at du taler flydende dansk.

Ps. Hvis jeg er langsom om at svare, er det fordi at jeg ikke kan skrive længere beskeder på telefonen og kun på computeren (grundet smerter i hænderne) 😅

Tilmeld dig og skriv til Sara

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 658.326 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her