Hej, jeg hedder Jakob og er nytilflytter til Odder. Jeg kommer fra en større by, men nu glæder jeg mig til at være tættere på naturen og til at udforske området.
Jeg er 49 år og førtidspensionist. For at holde mig i gang, så styrketræner jeg og går lange ture. Jeg er glad for at lave god, sund mad og bruger gerne en del tid i køkkenet.
Nu skal jeg finde en ny omgangskreds (mine gamle venner bor på Sjælland) og jeg håber at finde en eller flere, jeg med tiden kan udvikle et godt venskab med.
Du er velkommen til at skrive til mig, uanset din alder:)
Jeg er åben for en del ting:
- Makker til styrketræning, evt løbeture (Dit niveau er ikke så vigtigt, bare du er motiveret).
- Lave en madaften, en gang i mellem. Evt brætspilsaftener.
- Jeg vil rigtig gerne lære lokal-området at kende, så gåture og måske også cykelture.
- Gode samtaler, hvor vi kan lære hinanden at kende.
- Vinterbadning, det har jeg længe gerne villet prøve. For små 3 år siden begyndte jeg med kolde bade om morgenen, og det er så næste skridt.
- Strandture til sommer
- Ture til stranden, samle fossiler og rav.
- Ture hvor vi kan tage fotos. Natur, dyreliv men også nordlys, når det bliver muligt.
Faktisk også andre ting, jeg ikke har skrevet her, så hvis i tvivl, så spørg endelig.
I de seneste år har jeg arbejdet meget som frivillig og det betyder meget for mig, at kunne hjælpe andre.
Hvis du synes det lyder, som noget du kunne være interesseret i, så skriv endelig:)
Jeg håber at høre fra dig,
Venlig hilsen Jakob
9/2-25
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 658.327 andre, og opret dig gratis i dag.