Boblberg logo
Veninder til fælleskab, oplevelserMaja

Veninder til fælleskab, oplevelser

Nb. Jeg svarer kun på henvendelser fra kvinder.

De venner jeg har er af gode grunde optaget, det meste af tiden, med deres familier. Jeg er 45 år og alene med mit store barn. Arbejder som konsulent. Jeg savner flere veninder i min dagligdag: både træningsmakker/løbemakker. Nogle at have det sjovt med. Gåture, kulturelle oplevelser. Weekend og hverdag. Jeg kan li at tale samfund, politik, kultur, filosofi, følelser/eksistentielle tanker. Jeg kan li musik, koncerter, natur, god kaffe, meditation, gode råvarer, bæredygtighed- jeg er ikke fanatiker (selvom det nok ville være bedre som klimaet har det). Jeg kan også godt lide at synge og spille musik selvom jeg ikke får gjort nok ved det i denne periode af mit liv. Skuespiltræning har jeg gjort lidt mere ved. Det er sjovt og udviklende og socialt på en unik måde. Jeg kan li at være et ordentligt menneske og være bevidst om mine egne handlinger. Men også at kunne tilgive og rumme forskelligheder og forskellige synspunkter. Jeg interesser mig for kroppen og sindets sammenhæng og har studeret Ayurveda.

Det er vigtigt for mig at præmissen for at møde hinanden herinde er at give plads til at se hinanden an uden at skulle undskylde en venlig afvisning. Ligesom på en date. Man kan mødes og måske mærker man at man vil mødes igen, eller også kan man mærke at det måske aldrig rigtig bliver et så godt match. Så er det helt okay at sige fra på en pæn måde uden for mange forklaringer- for begge parter. Skriv hvis du tror vi kan være noget godt for hinanden i en eller anden grad. 😊

Tilmeld dig og skriv til Maja

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 658.320 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her