Vi er en lille familie på tre (to kloge drenge på 4 og 7 år og mor på 42), der godt kunne tænke os en reservebedste/-moster/-onkel, der havde lyst til bare at være sammen med os indimellem, altså spise med til aftensmad og deltage i vores dagligdag med krea, bøger, bål, spil, skovture, snak, Lego, køkkenhave m.m. Du behøver ikke at kunne lide det hele – mine drenge savner bare tit en ekstra voksen at dele deres tanker med.
Den ældste er meget intelligent og kreativ, vil gerne være forsker og har tusind tanker om livet og samfundet.
Den yngste er en mere "almindelig" dreng, der leger, bygger, gynger, øver bogstaver, lægger puslespil og fjoller.
Begge er motorisk dygtige, intelligente, velopdragne og åbne. De elsker at være sammen med voksne, der vil dem.
Jeg er selvstændig på 20. år, velfungerende, fleksibel og fuld af idéer, så jeg er meget sammen med drengene, men savner en anden voksen at dele dem med efter at være blevet skilt.
På sigt er der behov for pasning også, altså når jeg skal til f.eks. forældremøde eller gerne vil have et åndehul uden børn. Pasningsdelen kan fint være lønnet.
Din alder, dit køn, din situation osv. betyder ikke så meget. F.eks. ville min ældste søn elske en mandlig studerende inden for de naturvidenskabelige fag (jeg har selv læst matematik og gør, hvad jeg kan, for at dække hans vidensbehov, men det er aldrig nok 😂). Vi har mange forskellige interesser, så mange typer personer ville passe til os. 🤗
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 654.807 andre, og opret dig gratis i dag.