HSVFællesskab for folk med HSV2
Jeg ønsker at skabe et rum for andre der har herpes og som også sidder med følelsen af skam og frustration over at gå med det alene eller ikke have andre ramte at dele erfaringer, spørgsmål og følelser med.
Jeg arbejder for at der skal være mere tilgængelig og korrekt information end det man kan få fra egen læge.
Jeg har et ønske om på sigt at skabe et sted der kan henvises til, hvor man kan få støtte og information fra når man pludselig står og er blevet smittet.
Jeg har igennem en anden side på nettet oplyst at jeg har en privat gruppe man kan blive en del af og hvor vi værner om at det er et ømtåleligt emne og man respekterer at der er en del der ønsker at være anonyme fordi der ligger en generel frygt i at blive stemplet.
I denne gruppe er det netop det fællesskab vi har, at ingen dømmer nogen og vi er der udelukkende for at støtte og dele viden og erfaring.