Boblberg logo
Søger mænd der er til mændPalle

Søger mænd der er til mænd

Jeg er kun til kvinder, vil jeg lige skynde mig at sige.

Det er meget vigtigt for mig, at denne bobl på ingen tænkelige måder bliver misforstået. (Og faktisk ikke så meget af målgruppen, men i langt højere grad af uforstående) Og ja, jeg søger kun venskabeligt, så det burde være alt ok.

Jeg er straight, ikke så meget der, men jeg havde en kammerat gennem ca. 25 år, der var til mænd og det gav mig meget indsigt i den verden. Det har været meget med til at forme mig og gjort, at jeg tidligere har gået en del i byen på særligt Gay Copenhagen, Nevermind da det lå det gamle sted, samt lidt på Masken også. Få gange er jeg kommet på flere af de andre homo barer, inkl. Vela 1 enkelt gang eller to.

Jeg er nu 48 og jeg går stort set aldrig ud i byen længere sen aften og nat, men en sjælden gang imellem vil jeg gerne afsted. Gay er lukket og Nevermind er blevet et skod sted har jeg læst, så jeg ved snart ikke, hvor man tager hen i dag på bøsse bar? Masken? Jail House? Er der mon andre steder i 2025? Jeg er ikke til et sted, hvor musikken er så høj, at man ikke kan tale sammen.

Jeg vil lige svare på et par mulige spørgsmål for at undgå de værste mulige fordomme og misforståelser m.m.

1) Er du ikke bare lidt bi? Nej, jeg har ønsket at være til mænd mange gange, da man(d) ofte har forbandet kvinderne langt væk, da de er noget svære at blive kloge på for at sige det mildt og pænt. Men jeg er født, som jeg er.

2) Du skriver “bøsse”, er det ikke et fy ord? Det er faktisk nøjagtigt det modsatte, da mænd der er til mænd har taget ordet til sig, i hvert fald de voksne bøsser. Det er faktisk en historie i sig selv. Google er din ven.

3) Hvorfor søger du en bøsse ven, en mand der er til mænd? Som allerede skrevet så er det blevet en del af min verden allerede for ca. 30 år siden, da jeg voksede op med en homo ven. Jeg er vokset op i 80’erne og 90’erne og det musik fra den tid hører jeg ofte. Det musik bliver også ofte spillet på bøsse barer. Jeg er temmelig fordomsfri mht. det hele og har nærmest også set det hele før.

4) Jeg har set dine andre bobler herinde, du er godt nok svær at putte i en kasse, hvad’? Ja, er det ikke dejligt, der er ikke en “kasse”, jeg kan proppes i.

5) Er du så ikke en feminin mand? Nej, nej, nej; jeg er sikker på min seksualitet og er vældig tilpas meget mand. Stop dig selv. :-)

Ud over bøsse barer så søger jeg også både kvinder og mænd til at tage på vin- og cocktail bar. Jeg kommer selv kun på brune værtshuse, hvilket er super lækkert men jeg savner lidt det andet også.

Hvis du er en mand, der er til andre mænd og læser dette, så tænker jeg, at jeg søger i alderen 30-60 år, som generelt er i den aldersgruppe, jeg søger.

Jeg er åben for at møde dig uden fordomme og vi kan snakke om mænd, kvinder, verdens overbefolkning, eller lige hvad der passer os.

Palle, 48, Nørrebro

Tilmeld dig og skriv til Palle

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 654.899 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her