Boblberg logo
Legeaftaler til 7,5 årig søgesLavendel

Legeaftaler til 7,5 årig søges

Vi/min datter søger flere venner.

Grundet huskøb og ønsker om liv på landet har min datter kun få veninder tilbage udenfor skolen. Hendes bedste ven på 10 år flytter også snart.. Det er sårbart og vi ønsker derfor flere venner/veninder.

Alder og køn er ikke vigtigt, men det er kemi. Så derfor kommer her lidt info om os, så i har en idé om hvem vi er.

Om min datter:

Min datter er meget udadvendt. Hun elsker hendes mikrofon og guitar. Hun elsker at digte sange og har generelt en god fantasi. Hun er også glad for skateboard, rulleskøjter, sin nintendo og hendes bamser. Lego er også et hit. Ture - særligt i naturen og til stranden kan hun også lide. Hendes ynglingsret er buffet:-)

Om mig:

Jeg er lige fyldt 40 år, men er lidt yngre af sind:-) Jeg er socialfagligt uddannet, og har søgt ind på universitetet til sommer på en samfundsfag uddannelse. Jeg elsker dybe samtaler. Tabubelagte emner er velkomne hos mig. Jeg er spirituel men ikke religiøs. Jeg vil hellere sidde med en sandwich på stranden end på en gourmet restaurant. Min forælderstil kan bedst beskrives med; "gør det der passer til netop din familie, ikke det samfundet siger man "bør"". Jeg er lettere allergisk overfor mennesker med lukkede sind. Jeg mener at en nysgerrig på verden og på mennesker er sundt og skaber grundlag for kontinuerlig læring og udvikling.

Jeg håber at der er nogen derude som har lyst til at møde os.

Tilmeld dig og skriv til Lavendel

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 649.536 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her