Jeg mangler nogen at dele noget tid og fede oplevelser sammen med.
Der er masser af frilufts-tosser som mig derude, men mangler at møde lige præcis dem, som jeg klikker med.
Jeg er single, mor til en teenager, som bor hos sin anden mor, lesbisk (måske du gættede det udfra det tidligere udsagn 😁), bor lidt udenfor Ganløse, har et fedt og godt job i Hillerød, dejlig familie og få, men rigtigt gode, venner.
Mangler bare lige de der gode veninder, som jeg kan tage i skoven med en gang imellem, hænge ud (jeg er til hængekøje, men telt, shelter og andet er absolut gangbart) og bare være! 🏕️🔥
Hygge, lave bålmad, gå en tur -lang som kort, og snakke om livets store og små ting.
Jeg er spirituel, på min egen lommefacon, jeg påskønner autencitet, ærlighed, ordentlighed, plat humor og dybe samtaler, der ender steder, hvor vi ikke kan huske, hvor de startede 😃
Klikker vi, så kan vi sagtens krybe i det pænere, og lidt mindre outdoor-agtigt tøj, og tage en tur på de vilde vover i det Københavnske natteliv.
Jeg søger ikke specifikt efter lesbiske, men det er bare lissom lidt federe - også hvis delen med byturene bliver aktuelt 😉
Ps.
Jeg nyder også andre ting i min fritid ved siden af job og barn:
At køre MC og træne - så skulle vi finde fællesskab der også, så bring it on 😎
Glæder mig til at høre fra jer!
Knus
Bente
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 658.326 andre, og opret dig gratis i dag.