GryStudiegruppe/arbejdsgruppe for alle
Hej! Vi er et par stykker, som mødes i et booket lokale (Det Grønne) på Silkeborg Bibliotek hver torsdag for at arbejde 'sammen, hver for sig' ✏️
Formålet er at skabe et rum som har fokus på fordybelse og at man hver især arbejder med sine egne opgaver/ansøgninger/skriverier.
Pt er vi 3 personer, så der er bestemt plads til flere.
Én skriver kandidatspeciale, en anden skriver jobansøgninger og researcher nye jobmuligheder, en tredje er selvstændig grafiker og tekstforfatter.
ALLE er velkomne til være med blot en enkelt gang eller flere alt efter hvad der lige passer.
Der er en automat med kaffe, te og kakao til 15 kr., men man må meget gerne selv tage en kande el. lign. med.
PROGRAM 📅
09.30: Ankomst og kort runde med præsentation af, hvad man vil bruge tiden på at arbejde på.
9.45-11.45: Vi arbejder i stilhed i intervaller á 25 min. med 5 min. pause mellem hvert interval.
11.45: Kort runde med status på, hvordan arbejdstiden gik.
12.00: Mulighed for at spise frokost sammen for dem, der har tid og lyst - tag gerne madpakke med.
Lokalet er booket til kl. 14 hver gang, så de der har tid og lyst kan blive siddende og arbejde videre.