MelissaAlenemor søger reservebedste
Vi er min søn på 2,5 år og mig, der søger en reservebedste.
Min søns far er alvorligt syg indenfor psykiatrien. Det har han været siden min graviditet. På grund af hans sygdom kan han ikke være med vores søn alene, og derfor har jeg altid vores søn. Min søns far kommer og besøger min søn, når han er rask nok og kan være nærværende.
Min søn og jeg har et dejligt liv, men det store problem opstår især, når vi bliver syge eller når min søns far aflyser på grund af sit helbred, og jeg står tilbage.
Jeg søger derfor en reservebedste, som har lyst til at være en del af vores liv, og som kan hjælpe os med gøremål som madlavning, og mindst lige så meget med at være sammen med min søn og være med ham, så jeg kan få lidt støtte og tid til at komme ovenpå igen. En som kan give tryghed, omsorg og stabilitet for os.
Jeg har til gengæld den dejligste søn, som er utrolig kærlig, sød og skøn at være sammen med. Han elsker musik, at tegne, at lave togbane, han er meget nysgerrig og finder på de sjoveste fantasifulde lege.
Jeg hører meget gerne fra dig, hvis du kunne overveje at blive vores reservebedste.
Bedste hilsner,
Melissa