LykkeTrygt familie-fællesskab
Jeg er 45 år og mor til en dreng på 4 og en pige på 2. Vi søger et trygt familie fællesskab til mig og mine børn. Da jeg har begrænset familie / vennekreds med overskud og tid, søger jeg reserve fætre/kusiner til mine børn.
Jeg drømmer om at skabe en relation til en familie med jævnaldrene børn, hvor man ser hinanden ofte nok til at børnene og jeg kan få en tryg base og have legeaftaler / sociale middage, udflugter og hvad man ellers måtte have lyst til. Min søn er en meget aktiv dreng og der skal helst ske en masse, mens hans lillesøster er mere tilpasningsparat.
Håber meget på at høre fra en familie som kunne være interesseret i at se om et venskab mellem børn og forældre kunne opstå og i at investere den tid det vil kræve.
Jeg er selv meget naturglad og vi sætter stor pris på skovture, campingture, strandture med krabbefangst og ferier på ski til Norge. Men vi er også glade for sang og hygge.
BH Lykke