Ungdommens Røde Kors Vestegnen inviterer til juleaften for ensomme unge og voksne, med og uden børn, i Høje-Taastrup og resten af Vestegnen. Vi mangler derfor frivillige til eventet.
Eventet foregår juleaften tirsdag d. 24. december fra kl 14:00 til 22:00 i STRAX-huset på Parkvej 74, 2630 Taastrup.
Den foreløbige plan er således:
14-16 Julehygge med julesange og juleklip
16-18 Julemiddag
18 -19 Dans om juletræet og julesalmer
19 -20 Der spises dessert
20 -21 Der hygges sammen og ønskes god jul og godt nytår
21 -22 Der ryddes op og pakkes sammen
Hvad skal du som frivillig på eventet?
Du er med til at skabe rammen for et meningsfuldt socialt fællesskab for ensomme børn, unge og voksne. Du bliver en del af et engageret team af frivillige, som arbejder sammen for at skabe gode oplevelser og bedre trivsel.
Som frivillig hjælper du med at afholde eventet, og sørger for at der er god stemning og masser af julehygge.
Du skal kunne deltage juleaften tirsdag d. 24. december kl 12-22 og have lyst til at engagere dig i et frivilligt fællesskab
Har du mod på at gøre en forskel juleaften?
Så send os et par linjer om dig selv, og hvorfor du gerne vil være frivillig på eventet. Og din Email og telefon nr. Samtalerne vil blive holdt løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ungdommens Røde Kors Vestegnen
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 638.254 andre, og opret dig gratis i dag.