Boblberg logo
Veninder/bekendtskaber Karina

Veninder/bekendtskaber

Hej! 🙌🏼

Jeg leder efter en veninde eller flere, som har lyst til at dele de små og store ting i livet – en man kan mødes med til en kop kaffe, tage ud og spise med, gå en tur, spille spil, grine sammen, lave mad eller måske endda tage en tur i byen, når energien er til det. 😊

Kort sagt: en nær og ærlig veninde, man kan være sig selv sammen med og snakke med om alt og ingenting. ☀️

Jeg er 34 år og bor sammen med min kæreste. Vi har et fælles barn, og hver især et barn fra tidligere – i alt tre dejlige unger på henholdsvis 4 og 2 x 9 år. Det kunne derfor være en ekstra bonus, hvis du også har børn, så vi måske kunne lave legeaftaler og hygge på kryds og tværs.

Selvom hverdagen ofte er fuld af madpakker, arbejde og familieliv, kan jeg mærke, at jeg savner det at have en veninde tæt på – en at dele livet med uden filter. Det har været svært at finde tid eller give mig selv lov til at prioritere sociale relationer, men nu prøver jeg at åbne lidt op og række hånden ud. 🙋🏼‍♀️

Hvis du kan genkende dig selv i noget af det her, eller bare er nysgerrig på, om vi kunne have det hyggeligt sammen, så skriv endelig – jeg glæder mig til at høre fra dig! 🥰

Tilmeld dig og skriv til Karina

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 679.231 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her