Jeg er en 48-årig kvinde, tilflytter som efter skilsmisse og flytning til Vestmøn savner lokale bekendt- og venskaber. Jeg arbejder til daglig i Nykøbing F, og har relativt travlt især i de lige uger, hvor jeg har mine skønne piger på 5 og 7 år! I de ulige uger især i weekender har jeg lyst til at der skal ske noget mere socialt lokalt...
Jeg er et meget åbent menneske, men kan nok ikke helt løbe fra at jeg har relativt intellektuelle interesser (ses altid med en podcast eller lydbog i ørerne eller næsen i en avis/bog). Ellers elsker jeg at være ude - enten i haven eller på vandretur i naturen.
Det jeg virkeligt savner er:
- At have en skøn og ligeledes åben/fordomsfri bekendtskabsgruppe at hygge og grine sammen med (bare sådan lejlighedsvist).
- Jeg forestiller mig en film- eller en kortklub (de er nok 20 år siden jeg sidst har spillet kort .. skal nok lige have en opfrisker...)
- At kunne samle nogle skønne lokale mennesker til tilbagevendende traditioner
Evt. mad/vin /te-klub - eller fælles udflugter til f.eks. udstillinger
- At finde et par faste løbe/træningsmakkere/gruppe, der f.eks. vil træne sammen ude året rundt (ikke noget ambitiøst niveau - men bare det at komme afsted er jo bedre end ingenting - og det er sgu lidt svært at holde gejsten ved lige selv...)
- Nogle at spille badminton med (det er også virkeligt mange år siden jeg har spillet, så absolut kun på motionist/hyggeniveau)...
- Kunne også være en vandregruppe ... men, jeg går hurtigt, så det skal du også være til...
- At få oprettet et hyggeligt kvinde-floorball-hold
Jeg er ikke så meget til sidde-stille sludder/sladder - men gerne en frisk gåtur - og alvorlige emner skræmmer mig ikke. Har selv gennemgået en betydelig personlig udvikling og forventer så også, at mine nye bekendtskaber besidder en vis selvindsigt.
Til de lige uger er mine pigerne og jeg også meget åbne overfor nye børne/familie-bekendtskaber på Møn (især Vestmøn, hvor vi ikke kender så mange endnu)
:-) Sara
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 658.326 andre, og opret dig gratis i dag.