Boblberg logo
Reservebedste/moster-onkelLine

Reservebedste/moster-onkel

Hej med jer 🤗

Jeg har længe tænkt over at lave et opslag som dette, da jeg ikke har det store netværk.

Jeg kunne godt tænke mig at finde nogle reservebedsteforældre eller moster og onkel til min skønne børn 🥰

Grunden til at jeg har et ønske om at finde det til mine børn, er ikke kun for mine børns skyld men også for min egen 🙏🏻 Jeg kunne godt tænke mig at have mulighed for at kunne lade op en gang imellem så jeg også kan have mere overskud til at være den bedste mor for mine børn 😍

Og det skal slet ikke forstås som jeg søger en barnepige, for jeg søger nogle som gerne vil være en del af vores familie. Nogle som vi kan få et godt forhold til, som vi kan besøge og hygge os sammen med og som vi kan invitere hjem til os også 😀❤️

Jeg er alene med 2 af mine børn 24/7, og det er Satine som bliver 7 og Charlie på 3 🥰 Storebror Magnus på 13 har deleordning på 9/5 med hans far 😀

Satine er den skønneste pige, hun er kærlig og omsorgsfuld og er meget aktiv. Hun kan godt lide at bruge sin fantasi og være kreativ. Hun kan godt lide at lave perler, tegne og puslespil. Hun kan godt være lidt drenge pige, og kan til tider være lidt af en vildbasse 😅

Hende og Charlie kan finde på mange sjove ting sammen, men de har bestremt også de berømte søskende dage hvor de kun kan skændes og diskutere 🙈

Charlie er super sød, kærlig, omsorgsfuld, bestemt og har en vilje som ingen anden. Dette gælder både med ting han gerne vil lære, men det viser sig også når han meget gerne vil have hans vilje og har fået et nej. Det sker heldigvis ofte kun når mor er til stede. Det ikke noget de har oplevet i vuggestue eller børnehave 🙏🏻

Charlie er rigtig glad for at spille bold, lege med bolde og bare generalt ting som kan trille ⚽😅 Han vil også rigtig gerne være med til alle de ting som hans søster laver, og kommer til tider til at ødelægge legen 😬

Magnus er 13 år og er lige så sød og kærlig som han ser ud. Han har alle dage været det. Han er meget glad for at være sammen med hans venner, se en god film sammen eller spille et hyggeligt spil. Han kan også godt lide at bruge tid på at spille på hans Xbox. Han kan godt lige at snakke om forskellige ting, og tager gerne en snak om de spændende ting han har oplevet eller noget fodbold 🙌🏻

Fælles for dem alle er at de elsker at være ude og det er i alt slags vejr ☀️🌧️🌨️ De har altid været vant vil at cykle til og fra steder og altid været med når vi skulle noget.

De er rigtig glade for at møde nye mennesker. De kan godt være generte i starten, men når de mærker at deres mor er tryk ved det og at de andre mennesker også er interesseret i dem så bløder de op og vil rigtig gerne fortælle og snakke 🥰❤️

I må rigtig gerne dele opslaget eller tagge dem som kunne have interesse i at være en del af vores familie 🙏🏻🥰

Tilmeld dig og skriv til Line

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 634.431 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her