Vi er en lille bogklub, der nu har eksisteret i mere end 2 år, og vi kunne godt tænke os at få nogle flere medlæsere med ombord.
Vi er pt. 4 faste tilknyttet. Ønsket er at vi kunne blive syv-otte fastknyttet i alt.
I vores bogklub har vi læst rigtig mange fine titler gennem tiden. Enkelte kan nævnes som: Paulo Coelho "Alkymisten", Hans Fallada "Alene i Berlin", Dostojevskij "Kældermennesket", Christian Kracht "Eurotrash", Marguerite Duras "Dæmning Mod Stillehavet", Emi Yagi "Dagbog fra et Tomrum", Karen Blixen "Skæbne-anekdoter", Søren Pilmark "Variete"....og en masse andre skønne titler.
Konceptet er simplet: Vi mødes én gang om måneden om søndagen fra kl 19-21 hos den af os, der har valgt månedens bog, og valg af bog går på omgang blandt deltagerne.
På den måde får vi udfordret vores skønlitterære horisont og bliver tvunget ud af vores personlige ekkokamre og får stiftet bekendtskab med forfattere og litteratur, som vi måske aldrig selv havde valgt. Det er så berigende og vi har nogle skønne samtaler til vores bogmøder.
Alder og baggrundsmæssigt er vi en god blanding af det hele, men det er en fordel, hvis man bor i Kbh eller omegn. Skriv gerne hvis du synes, det lyder som et fællesskab, du kunne tænke dig at komme med i - vi glæder os nemlig allerede til at møde dig :-)
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 634.430 andre, og opret dig gratis i dag.