Hej! Mit navn er Julie, jeg er 27 år og bor på Østerbro sammen med min kæreste og vores skønne hund Enzo, en Bichon Havanais på 8 år.
Jeg er på udkig efter nye bekendtskaber, der deler nogle af de samme interesser som mig, og som er nogenlunde jævnaldrende.
Som person er jeg…
Loyal og ærlig: Jeg værdsætter ærlighed i mine venskaber og gør mit bedste for at være en god og støttende ven.
Omsorgsfuld: Jeg går op i, at dem omkring mig har det godt, og jeg er altid klar til at lytte og hjælpe, hvis der er brug for det.
Stille og eftertænksom: Selvom jeg er åben, har jeg også tidspunkter, hvor jeg er mere stille og reflekterende. Jeg sætter pris på både dybe samtaler og stille stunder.
Jeg elsker:
🎶 Musik: Jeg synger og leger lidt med musikproduktion, selvom det aldrig rigtig bliver til noget større. Prøver at lære at spille guitar og klaver.
🏠 Boligindretning & DIY: Jeg elsker at indrette og lave kreative DIY-projekter. Generelt er jeg god til at starte på projekterne, men det skal nok blive færdigt på et tidspunkt 😂
🎮 Gaming: Derhjemme har min kæreste og jeg et gamer værelse, hvor vi spiller computerspil. Jeg gamer mest med min bror og svigerinde. Vi spiller spil som Phasmophobia, Once Human, Medieval Dynasty, Sims 4, Ark og mange andre på PC. Min kæreste er mest til WOW, så det bliver ikke så ofte, vi gamer sammen.
📺 Serier: Jeg har en bred smag, men lige nu ser jeg Marvel-filmene med min kæreste. Jeg har også set Greys Anatomy, The 100, Orange is The New Black, Game of Thrones, House of the Dragon, og jeg elsker også meningsløs reality og sitcoms. Generelt er jeg ret åben for det meste inden for serier.
Jeg ville elske at gå ture sammen, game, spille brætspil, tage på café eller lave andre hyggelige ting.
Jeg har tit stået for initiativet, men søger nu nogen, der også kan give noget tilbage.
Hvis du føler, vi kunne have noget til fælles, så skriv endelig! Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 647.293 andre, og opret dig gratis i dag.