Kan vi bruge hinanden?

Hej med jer.

Måske skriver jeg alt for meget her, men når du helt til enden, så er du måske nysgerrig lige som mig :-)

Jeg er til en god kombi af aktivitet og snak.

Jeg vil gerne fordybe mig mere i sund madlavning eller få brugt mere tid på at lære spansk, som jeg pt bruger Duolingo til.

Det er begyndt at fylde mere, hvordan man holder sig skarp både fysisk og mentalt, når man bliver ældre.

Det kommer bl.a. af at opleve "systemet" indefra gennem familie og også tidligere at have erfaret, at jeg også kan blive ramt af sygdom, selv om jeg lever et normalt sundt liv.

Naturen betyder meget for mig, men det gør byen og kulturlivet også, hvor fx. dans og musik næsten aldrig kan undgå at få mig i godt humør.

Som tiden går tænker jeg på, om jeg bruger den rigtigt ved at være så meget i mit eget selskab. Jeg kan sidde den ene aften og glædes over, at jeg selv kan bestemme det hele, for den næste aften at føle mig ensom, selv om jeg altid kan ringe til min lille familie eller en af mine få nære venner. Jeg har også en datter på 15 på deltid og ligeledes en søn på 19. Skønne børn, men de har selvfølgelig deres eget travle liv, hvor jeg glædes over, at de har masser af venner og interesser.

Jeg klarer mig generelt godt og kan glædes over store og små ting i livet, men jeg får tillagt tingene mere værdi, hvis der er nogle at dele dem med. Så hvad er vigtigst: Oplevelsen i sig selv, eller det at have nogle at dele den med? Ja, jeg kan godt lide at filosofere lidt og personlig udvikling og psykologi synes jeg også er spændende. Men jeg savner også nogle, der kan få mig til at grine, nogle at spejle mig i, nogle der kan sige mig imod eller nogle, der bare kan lytte.

Hmmm, af en eller anden grund tænker jeg, at jeg med ovenstående tekst ikke rammer den målgruppe, som jeg umiddelbart tænker, ville være god for mig at få i min omgangskreds.

Jeg savner nok lidt mere sjov og god energi, men har nu engang også bare en dybde, som jeg kan lide at dyrke.

Bedste hilsner, Stig