Boblberg logo
Tonny Reimann

Dansk Modelteater

1941 stå for mig som året jeg fik mit livs gave. Min morfar havde lade den lokale snedker bygge et D-Teater til mig. Meget tidligt i mit liv var det at gå i teatret en ganske naturlig ting, min mormor og morfar, som jeg voksede op hos, var jævnligt i teateret. Det var næste altid Det Ny Teater og Folkteatret, som var deres fortrukne teater.

Min første rigtige teater oplevelse må havde være omkring 1941 - 42, jeg husker det var en udendørs forestilling, som var enten i Søndermarken eller Frederiksberg Have. Minderne fra den oplevelse har jeg stadig, det var noget med nogle røver, i mine erendinger er det blevet til Røverne fra Rold, men det har det nok ikke været.

Mit første stykke fik jeg udskåret det havde morfar hentet inde ved Rundetårn, Stedet huske jeg tydeligt fra stedet, i det sidste store vindue var der et stort teater, det var et B-Teater. Fantasien fik frit spil, når jeg stod der og kiggede på alle de spændende ting der var, flotte dekorationer og opstillinger på forskellige scener, jo her havde drenge drømmen frit løb.

Sener da jeg kom i skole var jeg så heldig, at have Palle Lauring, skuespilleren Gunnar Laurings broder. Han brugte Modelteatret i sin undervisning, jeg havde ham både i dansk og historie. Han var også den der vakte min interesse for Holberg, jeg huske det år vi skulle spille "Jeppe på Bjerget", Her brugte vi vores tegnetimer til at lave dekorationerne og de forskellige figurer, som der skulle bruges. Regnelæren brugte så muligheden for vi lærte lidt om perspektiv, skygge pålægning og hvad der ellers høre en tegne undervisning til. Forestillingen spillede vi til klassens forældre dag, hvor alle klassens drenge forældre kom. Vi var 37 drenge i klassen, så forestillingen blev spillet 2 gange, så alle kunne se den lille scene. Teatret var som et A-Teater i overstørrelse.

Når min morfar og mormor skulle i teatret, blev det min store søster inger, som skulle passe mig, hun nogle og tyve år gammel og havde en kæreste der he Peter, når han var der, samtidig me at hun skulle se efter mig, skulle jeg altid spille dukketeater for dem. Så sad jeg godt gemt bag gardinerne og spillede, jeg var meget stolt for Peter ville altid gerne have jeg spillede hele forestillingen flere gange. Da jeg blev voksen fandt jeg ud af, at grunden var at Peter og Inger kunne hygge sig uden jeg så det,

Da Carl Aller blev sprængt i luften, kom morfar hjem med et "Pegasus Teater" til mig, igen måtte den lokale snedker holde for og bygge teatret for mig. Det betød også at der nu kom flere stykker på programmet. Det første stykke jeg selv skulle opklæbe og skære ud var "Columbus", stykket var meget flot på scenen, men jeg fik aldrig rigtig styr på det at spille stykket. Historien, som jeg erinder det, hang ikke rigtig sammen, men så tog fantasien over. Vi var nogle stykker i klassen, som havde teater hjemme, så vi spillede med og for hinanden. En fra min klasse, som hed Ole, havde en far der havde en Antik forretning og faderen havde et flot B-Teater og når Ole havde fødselsesdag, spillede hans far altid et stykke for os drenge, særlig husker jeg "Skatteøen", Her var der drama på scenen og lyden fra skud kom fra hundeprop pistoler, som blev affyret.

Min morfar havde to mindre virksomheer i Kødbyen og når jeg skulle holde fødselsdag, passede vi det ind så vi drenge skulle ind i det Ny Teater og se en forestilling. Så først var der chokolade og lagkage, så blev vi drenge hentet af en Taxa som boee i samme opgang som os og så blev vi kørt ind til teatret og se den forestilling, som skolescenen havde på programmet. Efter forestillingen hantede Taxaen os og kørte os hjem til et pølse gilde, med masse af røde pølser med sodavand til.

På et tidspunkt var jeg på et "Julemærkehjem", stedet hed: Lindersvold, her havde vi også en som tog sig af os drenge. Han var fra Scwish, man ville vel i vore dage kalde ham pædagog men den stilling var ikke opfundet på den tid, men han havde en lidenskab for teater, så her byggede vi og dukketeater og spillede forskellige forestillinger. På "Julemærkehjemmet" var der kun muligt for forældrene at komme en gang om måneden, og her brugte vi drenge tiden til at sætte et stykke opå, som vi kunne spille for de forældre som den måned havde tilladelse til at besøge os. Stykket var den "Kejsrens nye klæder" I det stykke var jeg en af skrædderene, selv i dag kan jeg huske noget af teksten, det var fra vi skulle overtale Kejseren til at bestille nogle nye klæder fra os. Her husker jeg at min rolle startede med: Mit navn er Ravn og mit er Skade, vi syr med guld og så brokade.

Da jeg kom ud af skolen startede jeg på en læreplads i National Scala, som var nordens største Variete og danse restaurant, med plads til over 3000 mennesker. Her lærte jeg også nogle spændende mennesker at at kende, blandt andet Josefine Baker, som kendte til det danske dukketeater, jeg var et par gange med hende ind ved Rundetårn og købe forskellige forestillinger, som hun skulle have med hjem til sine mange adoptivbørn.

Efter endt læretid, skulle ind som soldat, jeg havde indgået en kontrakt med forsvaret, så mit møde med militær livet var på Sønderborg Kaserne, her var det skolen for Sergenter, Korporal og Mather. Efter et par måneder i forsvaret fulgte mit teater med mig, jag var blevet forelsket og hos hendes forældre kom "Pegasus" til at står. Der var ingen i hendes familie, som kendte til dukketeater, så hendes lille broder og jeg fik hurtigt sat noget i gang i familien, Det blev til nogle forestillinger hos dem og en enkelt gang i messen for mine kollegaer.

Da jeg sluttede min tid i forsvaret, startede jeg med at arbejde som blandt andet restaurantinspektør, senere blev jeg administrende direktør for A/S Sønderboghus, som havde et hotel, spiserestauration, Landevejskro, Havneværtshus, Natklub og en selskabs og dansereatauration. Her kom mit gamle D-Teater til at stå i selskabslokalet, det var for mange sønderjyder deres første oplevelse af et dukketeater. Tit når festen blev hen på aften, var der nogle som skulle prøve lige at lege lidt med teatret. Her oplevede jeg, at jeg kunne træffe folk, som aldrig havde været gæst i lokalerne, men som fra familie og bekendte kendte til det lille teater på Sønderborghus.

Senere flyttede jeg til Sjælland og fandt plads til mig og min familie i Viby. Her startet jeg egen virksomhed, med kommunikation og markedsføring, primært for restaurations branchen. I den periode arrangerede jeg forskellige udstillinger og arrangement med modelteatret. City 2, havde jeg et arrangement med modelteatret, det var her jeg fik mulighed for i samarbejde med Berlingske Onsdag avis og Charly Hansens Skiltefabrik i Krystalgade at få tryk Casino, som stadig kan købes hos Oldfux. En god ven, Jørgen Petersen fra Jyllinge var et støtte til diverse arrangementer, som blandt andet var 3 gange en teater festival i Viby Sjælland.

Teatret har ikke kun været en hobby, den har også været det lyspunkt som når livet var sværest hjalp mig igennem tilværelsen. Først en tur med kræft, senere en 4 dobbelt hjerteoperation, som psykisk sende mig helt ud i torvene. Her var der en god ven som dukkede op på det rigtige tidspunkt, med forskellige kulisser og andet teater materiale.

I dag som 81 års pensionist fylder teatret meget af min tid, jeg har som alle andre i modelteater veren hoved fyldt med ideer. Til min store glæde lykkedes for mig, at få sat gang i de lokale opg kommunen og få stablet en teater festival på benene, Blot den glæde jeg personligt havde ved, at have gæste teater fra; Holland, Tyskland og England, samt to meget dygtige danske teater med på festivalen. Der var arrangeret en udstilling og "Priors Dukketeater" der der me en bod og jeg selv havde en mindre bod på udstillingen. Starten på det projekt var op ad bakke, KulturCosmos, som er den styrende faktor omkring arrangementer var i starten ikke så varm på ideen, men efter nogle møder blev der oprettet en arbejdsgruppe, bestående af; KulturComos, Roskilde bibliotekerne, kommunen og medarbejderne fra KulturCosmos, kom der gang i projektet. Ved en evaluering sidste år nåede man fremtil at der havde være godt 500 personer til diverse arrangementer, medens det ikke var muligt at sætte tal på dem der besøgte udstillingen.

Jeg bor i et lille rækkehus og noget af det første efter indflytningen var der blev udvidet med 9 kvardratmeter, som blev mit lille lokale til modelteatret. En ting som jeg selv synes er sjovt er, at det store teater jeg havde skulle ende i Vatikanet i Rom hos selveste "Paven".

Trods min alder og at jeg er blevet stærkt handicappet er ideerne der stadig, vi har i byen en lille cafe, som hedder: "Kaffekoppen", ejeren der er meget opsat på der skal være en teater Cafe, hvor arrangementet er en lille platte med vin, så skulle gæsterne høre lidt om modelteater og Alfred Jacobsen og så slutte aften med kaffe og en forstilling.

En vise der siger: Livet er ikke det værste man har, nej og slet ikke når man som jeg har haft glæden ved modelteatret, som en del af ens liv.

Kan det interesser dig ??

Tilmed dig og skriv til Tonny Reimann

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 444.815 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her