Hej 🙂
Jeg søger et menneske eller flere der kunne tænke sig at spille noget musik sammen på gedigent hyggeniveau. Dvs jeg forventer, at man øver - men at der også skal være plads til kagepauser, snakke og gode grin. Jeg synes det kunne være fedt reelt at producere noget musik og evt. kunne give små hyggekoncerter m.m.
Jeg er åben for at spille følgende genre:
Klassisk / kammermusik
Renæssance / middelalder / barok
Country / Bluegrass
Spansk / Latin
Gypsy / Jazz
Pop / akustisk rock
- og andet, så længe at jeg kan spille på enten klassisk / spansk eller akustisk / western guitar. Jeg spiller desværre ikke elguitar eller med plektre. Jeg er åben for at spille musik både med og uden sang / vokal. (Jeg kan dog ikke selv synge).
Jeg tænkte at vi kunne finde et øvelokale i enten Nyborg eller Odense via en musikskole eller lignende..
Om du er mand eller kvinde, yngre eller ældre, mere eller mindre øvet så skriv! Det vigtigste er, at du har lyst til at spille musik - og mulighed for at investere en aften om ugen eller lignende til at spille sammen i enten Nyborg, Langeskov eller Odense.
Håber at høre fra dig!
Jeg er selv 33år og primært øvet på klassisk guitar. Mit solo repertoire er meget brasiliansk og spansk. Jeg har samspilserfaring fra bl.a. Nyborg Guitarkvintet (klassisk). Har man brug for at tjekke mig ud inden man skriver, så har jeg profil på tiktok og instagram under navnet "idylliker".
Mange hilsner
Theo.
*senest opdateret 2 august 2024.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 647.308 andre, og opret dig gratis i dag.