Boblberg logo
Ny(e) veninde(r) til alt muligtMie

Ny(e) veninde(r) til alt muligt

Jeg bor på Østerbro, er 37 år og mor til to drenge på 7 og 14. Jeg er nysgerrig på at lære et nyt menneske (veninde) at kende, som er nogenlunde samme sted i livet. Jeg er hverken ensom eller har enorme mængder af tid, men da jeg er relativt passioneret omkring mit arbejde, ville jeg elske at bruge lidt mere tid på og med et menneske med nyt input og nye indsigter på livet.

Min hverdag er forholdsvis 'leverpostej' (som jeg heldigvis elsker), med kernefamilie og akademikerjob.

Jeg savner nok lidt en veninde, der bor tæt på, og som har tid og lyst til at mødes i ny og næ til... et glas onsdags-vin på en vinbar, en morgenkaffe/gå-tur en efterårsmorgen, et koldt gys og saunatur i min vinterbadeklub, en kulturdebat i København, en tur i operaen eller en classy aften på fancy bar eller et brunt værtshus en ledig weekend-aften. Jeg er virkelig frisk på alle mulige oplevelser og dybe samtaler :-)

Jeg er meget positiv, nysgerrig og passioneret, og søger en der er det samme, ikke tager alting for højtideligt, og kan tale om alt fra kærlighedsliv og børn (du behøver dog ikke have børn) til politik, filosofi, teologi, psykologi, naturvidenskab, musik, job, sladder eller verdenssituationen.

Jeg synes selv jeg har en masse at byde på, så jeg håber at der er en eller flere, der matcher mig, og som har lyst til at se om vi kunne have veninde-kemi :-)

23/7-24

Tilmeld dig og skriv til Mie

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 627.458 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her