Boblberg logo
Veninde søges til hyggestunder 🩷🌼Maria

Veninde søges til hyggestunder 🩷🌼

Jeg er 33 år og er på udkig efter en veninde, som jeg kan dele livets små og store øjeblikke med. 🎉❤️ Som en åben, venlig og nysgerrig person elsker jeg at udforske nye idéer og oplevelser, og jeg værdsætter dybe samtaler lige så meget som de lette og sjove stunder.

Til daglig arbejder jeg deltid som livscoach og deltid som marketingkoordinator og er i gang med at uddanne mig som 3P Coach. Jeg har en stor interesse for personlig udvikling og spiritualitet, og jeg søger en veninde, der er lige så åben og nysgerrig som jeg selv. Det betyder ikke, at du behøver at være spirituel, men blot at du har lyst til at snakke om alt mellem himmel og jord.☺️

Jeg bor i Aalborg med min kæreste, og jeg nyder virkelig de små glæder i livet: et godt glas rødvin, cafe/restaurantture og hyggelige aftener med brætspil eller en god film på sofaen. Jeg elsker også at tilbringe tid udendørs, hvad enten det er en gåtur i naturen eller en afslappende dag på et tæppe i parken. Og selvfølgelig er der intet bedre end at prøve noget nyt og spændende! Jeg er dog en boldspasser 🫠😅 - så alt sport hvor der indgår en bold er jeg ikke så god til. Endnu.

Mine andre veninder siger jeg er lidt speciel. Nok fordi jeg udadtil kan lide det de fleste andre piger kan. Men jeg har også en ret nørdet side at byde på.🤓 Jeg elsker Ringenes Herre, Hobitten og andet fantasy, Science fiction, drama, thriller, horror - gerne film og serier jeg ikke kan regne ud. Spiller engang i mellem xbox hvor jeg forsvinder helt væk i Hellblade eller lignende spil.

Jeg forventer ikke du har samme nørdeinteresser - faktisk synes jeg bare det er interessant at lytte til what ever der nu betager dig.

Hvis du er typen, der også værdsætter gode samtaler, grin og dejlige stunder, så lad os mødes over en drink, en kop kaffe, eller måske endda en hyggelig gåtur. Jeg er også åben for at mødes med en gruppe af piger, evt. på brætspilscafeen i Aalborg?

Ser frem til at møde en ny veninde, der er klar til at dele både hverdagens glæder og dybere refleksioner.🌼

Jeg svarer ikke på beskeder, hvor der ikke er profilbillede til.

Tilmeld dig og skriv til Maria

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 625.353 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her