Boblberg logo
Strikkeklub Signe

Strikkeklub

Vi er to 26 årige kvinder, der drømmer om at starte en strikkeklub og samtidige udvide vores omgangskreds.

Vi er begge studerende på Arts. Freja læser spansk/antropologi på kandidaten, bor med sin kæreste Alexander, elsker grønne smoothies, at strikke på pind 8 og at psykoanalysere alt og alle.

Signe læser teologi på sidste år af bacheloren, bor med sin kæreste Jacob, er i praktik på Århus efterskole, elsker højskolesang, at strikke babytøj uden at have en baby og at ‘sylte og bage’.

Tanken er at nørde strikning, kvindesnak, drikke god vin eller kaffe og mødes fast en gang hver anden uge.

Måske udvider vi med vinsmagning og julefrokost - det må tiden vise. :-)

Fakta

- vi mødes hver anden torsdag 19.30

- vi mødes på en café (fair bar måske)

- vi kan være max 10 faste deltagere

Så er du

- kvinde +23

- vild med at strikke/hækle

- frisk på at lære nogle nye mennesker at kende

.. så send os en besked og fortæl lidt om dig selv, så kan det være, at du er lige den vi leder efter.

Vi glæder os til at høre fra jer!

De bedste hilsner Freja og Signe

Tilmeld dig og skriv til Signe

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.254 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her