MarianneSøger frivillige Peer-gruppeledere
Vi søger frivillige peer-gruppeledere til at facilitere vores peer-gruppeforløb ’Vejen til hverdagslivet’.
’Vejen til hverdagslivet’ er et forskningsbaseret gruppeforløb, der varer 11 uger med mulighed for deltagelse i følgeskabsaktiviteter undervejs.
Gruppeforløbet ledes at to frivillige peers, som selv har erfaringer med psykisk sårbarhed, og her kommer du ind i billedet, hvis du har lyst til at støtte andre i at stå stærkere i hverdagen?
Som frivillig bruger du dine personlige erfaringer og forståelse. Det er derfor nødvendigt, at du selv har oplevet psykiske udfordringer. Vores erfaring er, at det gør en stor forskel for deltagerne, at de frivillige selv har mærket udfordringer på egen krop. Det skaber håb at se, at andre, der har haft det svært, lever et meningsfuldt liv med overskud til at hjælpe andre. Det kaldes peer-to-peer.
Glæder mig til at høre fra DIG :)