Ensomheden slår til

Hej med dig der læser denne bobbel.

Jeg er en "ung" herre på 32, som lige er flyttet til. Jeg bor sammen med min kæreste/forlovet. Jeg har intet netværk som i intet heller ikke det sted jeg flyttede fra.

Jeg er en homoseksuel mand (fordi nogen er stadig homo forskrækket), jeg ryger men vil virkelig gerne holde op.

Til dagligt høre jeg til den befolknings gruppe der er på førtidspension, men jeg håber og drømmer om at komme i arbejde igen.

Kunne du tænke dig at få mig ud af min ensomhed, så tøv ikke med at skrive en bobbel. Jeg er virkelig ikke kræsen med køn eller alder. Bare det qt have nogen at snakke med ville være rart i et liv der er fyldt med ensomhed. Måske jeg egentlig kunne blive en god ven?