MathildeNetværk for DIY kvinder
Jeg vil gerne oprette et netværk for kvinder der gør det selv i forhold til håndværksmæssige projekter i Skanderborg og omegn.
Kan du bruge en gearingssav?
Kender du følelsen af at være småforelsket i et stykke værktøj?
Har du gang i store eller mindre byggeprojekter
Er du den heldige ejer af en bajonetsav?
Har du et værksted?
Så kan det være at netværket er noget for dig. Jeg forestiller mig at vi kan mødes og præsentere os selv, så vi ved hvem vi har i gruppen. Netværket formål er er at skabe rum for sparring på tanker om byggeprojekter og løsninger af udfordringer samt et sted hvor vi kan dele glæden ved at bruge værktøj på egne projekter.
Skriv lidt om dig selv og dine byggeprojekter. Jeg glæder mig til at høre fra dig!