Boblberg logo
Søger nye bekendtskaberOliver

Søger nye bekendtskaber

Jeg er en 21-årig knejt, der søger venskab med hvem som helst, der skulle have lyst derude. Jeg er meget fleksibel med mine interesser, når det gælder andre, men er jeg for mig selv, jonglerer jeg oftest mellem at læse, spille videospil på konsol (Playstation) og lytte til musik (primært rock- og metal), scrolle på sociale medier og en gang imellem se en god anime, støder jeg på én, der skulle være noget værd. Så kan jeg også lide at skrive, er meget interesseret i psykologi og filosofi og har altid været tiltrukket af mørk kunst.

Udover andre aktiviteter er jeg klædt på til også bare at sidde ned og snakke sammen om hvad som helst. Personligt foretrækker jeg at være sammen fysisk, men jeg kan også sagtens få det til at fungere digitalt. Desværre er jeg ikke den mest sporty type, og jeg kan til tider have svært ved at rumme en stor flok af mennesker på én gang, fordi jeg bliver let sanseligt overvældet.

Jeg er meget introvert, og de fleste beskriver mig som en stille og rolig person, der er meget tilbagetrukken og genert, nede på jorden og ordentlig, hvilket også er spot on.

Skulle du være bare den mindste smule suget ind af mit forsøg på at reklamere mig selv, så er du mere end velkommen til at sende mig en besked eller flere:)

Tilmeld dig og skriv til Oliver

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 651.672 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her