Jeg er 61 år, fraskilt på 12. år, og har en voksen søn der bor i Kbh. Jeg arbejder som selvstændig indenfor sprog og kommunikation og laver frivilligt arbejde nogle timer om ugen.
Jeg elsker at være aktiv; gå eller cykle ture ud i det blå, træne fitness og danse groove - jeg elsker også en god snak om mangt og meget og kan lide at filosofere over verden og livet i al almindelighed. Jeg interesserer mig for litteratur, astrologi, kunst, film og musik, og så kan jeg rigtig godt lide at rejse og opleve nye steder.