Boblberg logo
Familieven søgesJosefine

Familieven søges

Vi søger en kærlig og energisk reservebedste, som har lyst til at være en del af vores lille families hverdag – især om eftermiddage, i weekender og når sygdom rammer.

Min mand lever med senfølger efter en hjerneskade og kan derfor ikke deltage i de praktiske gøremål i hjemmet. Han bor for sig selv, så jeg står ofte alene med vores to små guldklumper på 1,5 og 4 år. Derfor drømmer vi om en ekstra voksen, der har lyst til at træde til dér, hvor der lige mangler et par hænder – om det er at røre i gryden, tage sig kærligt af lillebror eller lege og hygge med storesøster.

Vi har brug for hjælp, når det passer ind hos dig ♥️

Til gengæld lover vi masser af hygge, smil og en familie, der tager imod dig med åbne arme. Vi sørger selvfølgelig også for forplejning, når du er her.

Vi håber at finde én (eller flere), der har lyst til at lære os at kende og være en del af børnenes liv gennem mange år – en slags “familieven”, som følger dem på deres vej gennem barndommen.

Hvis det lyder som noget for dig, vil vi glæde os til at møde dig. ✨

Tilmeld dig og skriv til Josefine

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 699.803 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her

+