Boblberg logo
Venner / Veninder søgesJan

Venner / Veninder søges

——Profil på pause ——

Hej derude i boblerne Jeg har brug for nogle nye friske impulser i mit liv, og blev af en kollega anbefalet at prøve dette sted.

Lidt om mig: 56 år er rundet, højden i flade sko er 187 og vægten en smule under 0,1 ton, men det er de målbare ting, som nok ikke er det mest spændende. Jeg opfatter mig selv, som en person med lyst på livet, en som glædes over ”levende” oplevelser såsom teater, koncerter, revyer, men også bare en der holder af en hyggelig gåtur eller en kop kaffe og en god snak om, hvad livet byder på.

Jeg går ind for ærlighed og respekt for andre, og forventer nok det samme fra dem jeg omgås. Om man er kassedame eller direktør er jeg fløjtende ligeglad med – det kan være interessant at tale om, men det er mere de personlige værdier jeg værdsætter i en person. Har 2 voksne børn, hvoraf den ene stadig er hjemmeboende, men han er velopdragen og går ikke meget i vejen 😊 Er ”single” efter 32 år sammen med en fantastisk kvinde, som jeg desværre mistede til kræft – et hårdt slag, men nu vil jeg bare op til overfladen igen, genfinde mig selv og lære at leve livet på ny.

Hvad søger jeg? Tja, en eller flere venner eller veninder, som fra tid til anden har lyst til at tage med ud i livet, enten ved en god teateroplevelse, en tur i biffen, en koncert, eller bare en spontan god gang ”giver du en kop kaffe” Det ER bare sjovere at have nogen at dele oplevelserne med, da man ellers gå i stå og lader sofaen og TV vinde ….

Et måske lidt underligt ønske er, at man godt må være i balance med sig selv – jeg har erfaret at det er utrolig svært og krævende at møde personer, der slås med mentale udfordringer.

Måske hårdt meldt ud, men det er sådan jeg har det.

Kunne også godt bruge nogle venner, der ligesom jeg selv, syntes det er sjovt at skrue på gamle motorcykler, og selvfølgelig også nyder en køretur sammen.

Giv lyd hvis det er noget der rammer hos netop DIG…

Tilmeld dig og skriv til Jan

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 700.135 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her

+