Hvis du har en oprigtig interesse i at være en aktiv del af et socialt netværk, og mødes med andre ude i det virkelige liv, så kunne vores gruppe være noget for dig.
Gruppen blev etableret efter et arrangement gennem Boblberg, og fungerer ved at alle medlemmer har mulighed for at oprette arrangementer, hvor de gerne vil have nogle gode oplevelser sammen med andre af gruppens medlemmer, der primært er +/- 50-60 år.
Vi har eksisteret i snart to år, og indtil videre har vi bl.a. været til udstillinger, musik, fredagsbarer, fællesspisning, spilaftener, julefrokoster, vinsmagning, biograf, foredrag, gåture, picnic, kanotur og til Møns Klint. Mulighederne er mange - det er dog ikke muligt blot at være et inaktivt medlem. Så har du lyst til at bidrage og deltage på kryds og tværs af arrangementer og interesser, vil vi glæde os til at høre fra dig. Vi foretrækker, at du har billede på din profil, da vi gerne vil se, hvem vi byder velkommen som nyt medlem i vores netværk.
Vi vil bestræbe os på at vende tilbage snarest muligt – men da vi har erfaring med, at der kan komme rigtig mange henvendelser, kan vi desværre ikke love på forhånd, at vi kan nå at svare tilbage til alle.
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 650.018 andre, og opret dig gratis i dag.