Boblberg logo
Søger veninder til mig & min datterAnicia

Søger veninder til mig & min datter

Søger veninder i nærheden af Ringsted og legekammerater til min datter på 5 år.

Jeg er en kvinde på 38 år. Jeg savner nogle meningsfulde venskaber i nærheden af hvor jeg bor og hvor man vil prioritere at ses, da jeg desværre ikke kender så mange i ringsted og ikke har nogle nære venskaber her. Har du selv børn i min datters alder er det selvfølgelig helt perfekt, men det er bestemt ikke et krav. Jeg søger nemlig venskaber hvor man både kan ses med og uden børn. 😊

Hvis du ikke er interesseret i et voksen venskab, men har et barn som også kan bruge nogle legerelationer, kan vi også sagtens det. Det kunne i så fald være oplagt at mødes på en legeplads eller lignende første gang.

Kort om mig: jeg er som sagt 38 år, bor i Benløse Ringsted sammen med min kæreste og min datter Victoria på 5 år. Hun bliver 6 i august og starter i skole til sommer. Til hverdag arbejder jeg med pension inde i København og hjemmefra. Jeg går dog på barsel indenfor de næste par måneder, da vi venter os en lille pige mere.

Personligt savner jeg en, som man kan gå en tur med, have en god lang telefonsamtale med. Tage i biografen, på café, tage ud og se shows/musicals osv. Jeg er frisk på det meste. En som man kan tage hjem til og besøge og som kan komme på besøg. Her ville det med børn som kan lege sammen jo også være perfekt 😉

Kunne skrive meget mere, men der skal jo også være noget at tale om.

Så kunne du være interesseret i at lære hinanden bedre at kende, eller har du et barn som savner venskaber, så skriv endelig. 😊

Skrevet 1/4-2024

Tilmeld dig og skriv til Anicia

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.258 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her