Boblberg logo
NYE RELATIONER SØGESMichael

NYE RELATIONER SØGES

Efter lang tids kamp med angst, overvægt og ensomhed, er jeg i fuld gang med at tage livet tilbage, og du kan muligvis hjælpe! Jeg leder nemlig efter positive, empatiske og sjove relationer at connecte med. Måske du kunne være en af dem?

Jeg står midt i at genopbygge mit netværk efter et længere sygdomsforløb, og jeg føler ikke, jeg helt møder nok mennesker på apps som MobilePay, Netflix og Rejseplanen, så nu giver jeg altså Boblberg et skud.🙃

For nogle år siden blev jeg nemlig ramt af angst og OCD.

Jeg tog 50 kg på. Jeg kunne ikke forlade min lejlighed. Jeg mistede kontakten til mine venner.

Til gengæld fik jeg virkelig god tid til at vaske hænder eller tjekke om min hoveddør var låst.

Jeg kunne bruge timevis på at vaske hænder, tjekke om komfuret var slukket - eller på at google om en neglerod kunne være et symptom på alvorlig sygdom. Jeg havde jo også mærket en kriller i halsen: Kunne det somehow være tuberkulose? Måske ligefrem lungepest? Jeg måtte hellere være på den sikre side og gå på Netdoktor i 6-7 timer.

Og ja, det lyder måske nok glamourøst at veje 130+ kg, at være fanget i sin hjem og lade hver dag gå med meningsløse tvangshandlinger, men det gør altså ikke noget ubetinget godt for ens sociale liv. Til sidst sad jeg ensom tilbage i min lejlighed: Tyk, tvangspræget og temmeligt tragisk.

Jeg skammede mig over at være blevet syg og over ikke at kunne modstå tvangstankerne og indfri mine ambitioner om en forskerkarriere, og jeg trak mig fra venner og familie. Selv et forhold med en virkelig sød pige måtte jeg opgive, fordi det føltes alt for smertefuldt, alt for sårbart at være åben om mine udfordringer. I årevis turde jeg slet ikke sige højt, at jeg led af angst. Jeg frygtede, at mine omgivelser ville dømme og bebrejde mig for at være blevet psykisk syg – ganske som jeg selv gjorde det.

Men i dag er jeg heldigvis et helt andet sted: Jeg har smidt de mange overflødige kg og forladt lejligheden. Jeg har lært at række ud til andre mennesker, og at folk ikke trækker sig, når man deler noget sårbart. Jeg er igen i stand til at hjælpe og være noget for andre.🥳

Og som en behagelig bonus:

Jeg er ret sikker på, at jeg ikke er pestramt alligevel – så jeg er endda kommet på datingmarkedet igen. 😅

Mit comeback er altså godt i gang! Men jeg leder stadig efter flere connections; flere muligheder for at møde fede mennesker, udfordre angsten og træde ind i spændende fællesskaber.

Så hvis vi er nogenlunde jævnaldrende (25-45i-ish), og du tror, vi kunne vibe så hit me up! Jeg er intellektuelt nysgerrig og interesserer mig for alt fra træning og comedy til psykologi, selvudvikling og historie, og jeg er frisk på alt fra fællestræning, hikes, løb og brætspil til comedy, volunteering og finkultur eller god mad og dårlige film.

Jeg er 38, og alle positive relationer kan bruges!

Jeg kan fanges her

Og hvis du ligesom mig er typen, som i årevis lod skammen over uforskyldt psykisk sygdom afskære dig fra dine medmennesker, så vil jeg gerne slutte med en lille opfordring: Prøv at række ud. Vov at være sårbar. Jeg lover, at alternativet er langt mere skræmmende.

Tilmeld dig og skriv til Michael

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.252 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her