Når livet er hårdt, ensomt..

Har du det også som om livet er en knude, at der er blevet for meget alenetid, tanker og følelser æder dig op..

Jeg køre ofte en tur til Børsmose, turen ud igennem heden er mit frirum, her får sindet fred, men også minder der gør ondt. For enden af nedkørslen holder jeg så, halve og hele timer, stirre ud.. i starten græd og græd jeg.

Måske du også kunne bruge en gå-ven.. en at tale med.. måske bare lytte til eller blive lyttet af…

Er selv nået til en “dead-end”.. nogle ville nok mene, at tiden vil hele mit sår… og er også nået dertil at “lege med på legen”, men inde bag, vil alt det der gjorde mig til mig altid ligge og bløde og stille og roligt æde mig op indefra og ud..

Det vanskeligt at dele ud af noget så dybt, som een selv.. og nemmere at lytte… så måske har du også følelsen af at stå alene i livet… et savn, sorg, skyldfølelse.. måske tabt dig selv i livet.. -ligesom jeg.