SofieSøger venner/veninder
Hejsa :) Jeg er 25 år og savner nogle venner/veninder, der er friske på både at tage ud på eventyr og tage en slapper på en café eller i sofaen.
Til hverdag går jeg på arbejde, nyder at slå fødderne op med en god serie, eller slås med min nye airfryer, da jeg stadig ikke har tur’ tænde op for mit aflagte gaskomfur.
Mine interesser strækker sig fra bøger (fiction er favorit-genren) til Formel 1, som jeg trofast ser om søndagen.
Jeg er glad for at se film (hvis det er tilladt at snakke lidt imens) og for en eftermiddag med maling og podcast.
Det sidste stykke tid, er jeg groet lidt fast i min enlige sofa, hvorfor jeg håber på at finde nogen, som kunne have lyst til at friske dagene lidt op. Jeg elsker en god weekend-roadtrip 🚗💨
Jeg er glad for en god snak om alt mellem himmel og jord, og sætter pris på en god debat i ny og næ.
Jeg håber at finde nogle, som kunne tænke sig at snakke eller mødes, så vi kan berige hinanden hverdag lidt.
Hvis det lyder som noget, du kunne have lyst til, så skriv endelig🌟