Boblberg logo
Seksårig søger voksenvenPia

Seksårig søger voksenven

Vi er en lille familie på tre, der bor langt væk fra vores egne forældre. På grund af deres alder og sygdom kan det være udfordrende for dem at besøge os.

Vi søger en voksenven, som har lyst til at være noget særligt for vores seksårige dreng. Vores drøm er, at vores søn kunne udvikle en relation til en betydningsfuld reserve-bedsteforældre i nærområdet.

Vores søn har mange interesser og er meget åben over for at lære nyt. Han elsker naturen og dyr, at finde sten på stranden, spille bræt- og kortspil, tegne, lave kreative projekter med lim og saks, perleplader, rockmusik, bygge med Lego, arbejde med værktøj og lave bål.

I trygge omgivelser er han en ivrig fortæller og stiller utrolige spørgsmål. Han er kærlig, nysgerrig og elsker at være aktiv med sin krop, men kan også brug lang tid på at sidde stille og koncentrere sig om en aktivitet.

Vi har behov for en betydningsfuld voksen, som han kan være sammen med lejlighedsvist, når det passer for begge parter.

Vi lægger vægt på tryghed og respekt for grænser i vores familie. Vi nyder at tilbringe tid i naturen, lave velsmagende mad og være sammen med gode venner.

Hvis du tror, at du kunne passe ind i vores lille trekløver, håber jeg, at du vil sende os en besked og dele lidt om dig selv.

Tilmeld dig og skriv til Pia

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 600.775 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her