Boblberg logo
Veninder søgesMarian

Veninder søges

Hej derude.

I en alder af snart 39 år sidder jeg og tænker lidt. Jeg tænker på at når mine forældre en dag ikke er her mere, og mit netværk er ikke ret stort, derfor frygter jeg at blive lidt for ensom i fremtiden. Så derfor søger jeg nye veninder/relationer man kan blive tætte med og kunne passe på hinanden, når livet bliver lidt svært og have masser af gode oplevelser sammen med.

Jeg bor i Nørresundby ved Stigsborg Brygge med min lille bomuldshund Viggo. Jeg er single og har ingen børn. Til daglig arbejder jeg som social- og sundhedshjælper på et plejehjem som aftenvagt, her har jeg også hunden med til stor glæde for beboere, pårørende og personale.

I min fritid går jeg mange ture med hunden, og gerne med en god lydbog i ørerne. Der udover er jeg glad for at hækle med en god serie eller film i tv.

Jeg savner som sagt nye veninder som man kan blive tætte med, men også at skabe nye minder og oplevelser med. Om det er til koncert med en god fadbamse i hånden, en tur i biffen, rosevin og god mad på altanen, eller i slasketøjet på sofaen sammen med en god film og bland-selv-snold, en god travetur i skoven/strand er næsten underordnet.

Håber at høre fra nogle søde piger/kvinder derude. ❤️👯‍♀️😊🤞🏻

Profiler uden billede besvares IKKE.

Kh. Marian

Tilmeld dig og skriv til Marian

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.257 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her