Boblberg logo
Søger spændende, foretagsomme typerAki

Søger spændende, foretagsomme typer

I krydsfeltet mellem grænseløse fremtidsdrømme, alt for store livsprojekter og næste års lidt for optimistiske haveprojekt, dér står jeg. På en eller anden måde er jeg blevet 35, og de store livsprojekter er nu sat lidt på pause, til fordel for projekt børnefamilie.

Jeg søger en ven eller veninde, for hvem karrieren og det rolige familieliv i hamsterhjulet ikke er det store slutmål, selv om det måske fylder lidt i en længere periode. En, som har lyst til at dele både faste og flygtige interesser, projekter og fremtidsvisioner :)

Jeg har altid haft store drømme og forfulgt dem af bedste evne - det har ledt til et liv fyldt med rejser, musik, mystiske færdigheder, skiftende jobs og venner spredt over hele verden. Bare ikke så mange herhjemme i Danmark. Nu er jeg blevet gift, og selv om min hustru (ja, den er god nok) er pænt eventyrlysten og er helt med på, at vores liv altid skal udvikle sig, så har vi også en datter på snart 2 år, som kræver at vi lige tager den lidt med ro for en tid :)

Vi bruger tiden på husrenovering, brætspil, musik, voldsomt nørderi indenfor personlighedspsykologi og alt for mange strukturanalyser af film, serier og bøger :) Og så bliver der selvfølgelig lagt store planer for fremtiden. Jeg går også og drømmer lidt om at tage til flere ting - foredrag, kurser, måske endda lidt sport, og måske endda med en ny ven!

Måske der er én derude, der har det lidt på samme måde? Eller flere?

Skriv, skriv!

Tilmeld dig og skriv til Aki

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.257 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her