MariaHvis du også er herinde, fordi du savner et ægte venskab, så læs lige videre🙋🏻♀️😊
Jeg er 47 år, glad, positiv og nysgerrig på livet🩵
Jeg leder ikke efter en kæmpe vennekreds, men efter et par søde venner/veninder, hvor vi kan have det sjovt sammen, dele oplevelser og skabe gode minder. Jeg håber faktisk at finde nogle venner, som jeg stadig har, når vi engang bliver gamle😊
Jeg er introvert, så det tager lidt tid, før jeg åbner mig over for nye mennesker. Det har derfor altid været svært for mig at skabe nye relationer. Men når jeg først gør, er jeg meget snakkesalig, elsker at grine og kan snakke om stort set alt mellem himmel og jord. Jeg elsker de samtaler, hvor man starter med at snakke om dagen og pludselig ender med at vende historie, musik, politik eller universet..
Jeg elsker oplevelser og håber at finde nogen, der har lyst til at tage med på slotte, museer, festivaler, i biografen eller Zoologisk Have.
Men jeg holder mindst lige så meget af de små ting. En kop kaffe, en spontan besked, et opkald for lige at høre, hvordan dagen er gået – eller bare en hyggelig snak om alt og ingenting😊
Det betyder ikke så meget for mig, hvad du laver til hverdag, og vi behøver heller ikke have præcis de samme interesser for at kunne få et godt venskab.
Jeg synes faktisk, det kan være spændende, når mennesker er forskellige, fordi man kan lære noget nyt af hinanden, lære mere om sig selv og måske et nyt perspektiv og udsyn på verden.
Jeg er også lidt af en nørd🤓
Musik fylder rigtig meget i mit liv, og jeg har nærmest en playliste til enhver anledning.
Jeg elsker koncerter, brætspil og at fordybe mig i historie, musik og alt muligt andet spændende.
For nylig er jeg også begyndt at lære at strikke og hækle.
Om det bliver flot, må tiden vise😆🧶
Jeg tror på, at gode venskaber handler om at kunne grine sammen, have gode samtaler, være der for hinanden og skabe minder – både de store og de små😊🩵
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 680.239 andre, og opret dig gratis i dag.