Veninder og venner.

Jeg er 52 år og har to voksne børn. Jeg bor alene og har det ret godt med dét, men jeg synes jeg er ved at blive en sofakartoffel som glemmer, at der findes en masse dejlige mennesker derude og en mange gode snakke der skal snakkes. Jeg er nysgerrig på andre og er både lyttende og talende. Min situationsfornemmelse har det godt og min humor er mest til den tørre side. Jeg vinterbader ikke og jeg går ikke i fitness. Til gengæld elsker jeg at gå ture både alene og sammen, på gader og stræder, i skoven, i parker osv. Vi behøver ikke dele interesser og standpunkter, men må være nysgerrige på hinanden. Jeg synes det kunne være spændende og berigende at udvikle relationen (gerne i flertal)

Jeg har været alene med mine dejlige børn i mange år og jeg kan mærke at jeg har glemt at have et mig-liv. Nu er jeg spændt på hvordan sådan et skal leves på denne side af 50.