Jeg er for nyligt flyttet til Nykøbing/Odsherred og søger veninder og venner.
Jeg er stort set altid glad, ser det positive i tingene og tror på det gode i mennesker.
Jeg befinder mig utrolig godt i mit eget selskab, men ville som tilflytter elske at have nogle gode veninder og venner til en hyggelig snak, en gåtur i den smukke natur, en kop kaffe hjemme eller på café, eller en at følges med til nogle af de mange arrangementer, som er i området.
Jeg ønsker at møde rare og varme mennesker med hvem, jeg kan blive fortrolig, for jeg er ikke så meget til overfladiske venskaber, men kan lide at have nære venskaber.
Jeg er en stor naturelsker, elsker at vinterbade, gå tur med min hund i skoven eller ved stranden, kigge på fugle og generelt nyde den skønne natur der omgiver os.
Jeg nyder at strikke og gå i haven og har en stor passion for keramik og “leg med ler”.
Jeg er ikke til natteliv, druk eller vilde fester men til gengæld har jeg god humoristisk sans og elsker at grine - også gerne af mig selv.
Jeg læser meget både krimi og romaner, har fokus på selvudvikling, mediterer og tror på livet efter døden. Og så elsker jeg at spille brætspil og lægge puslespil.
Og savner du én at følges med på museum, i biografen, til koncert eller i teatret, ja så er det også lige noget for mig.
Jeg er midt i 50’erne, mine børn er fløjet fra reden og ellers er jeg førtidspensionist grundet piskesmæld.
Håber det har givet dig lyst til at tage kontakt ~ uanset om du er jævnaldrende eller ej :-) Det vigtigste er om vi tilsammen har grundlaget for et godt venskab ♥️
Mange kærlige hilsner
Bente 🌸
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 647.308 andre, og opret dig gratis i dag.