Vi er et par på 39 og 38 år, bosat i Næstved i en lille 3 værelses lejlighed nær centrum, vi er uden børn men drømmer om at adoptere i fremtiden.
Vi søger par som man kunne udvikle og gro et skønt venskab sammen med i fremtiden. Men vi er også åben overfor personer uden en partner, som ønsker et venskab til os begge eller den enkelte af os :)
Jesper: er projekttekniker inde i KBH til daglig hvor han arbejder med lyskryds og så er han vagt på Næstved stadion i fritiden.
Han træner pt. for at komme lidt ned i vægt og styrke kroppen.
I fritiden nyder han at se serier og film, går rigtig meget op i fodbold (er stor FCK fan) og SuperBowl og så elsker han at høre nogle gode og spændende podcasts.
Betina: er fleksjobber men går pt. ledig.
Træner 1x om ugen på rygcenter grundet 2 former for gigt og en diskusprolaps. Hun går pt. også til metakognitiv terapi da hun slås med stress og besidder af karaktertrækket: særlig sensitiv personlighed.
Hun er selvlært kunstner både digitalt (PC) og analog (Frihåndstegning/maler m.m.), elsker at nusse om blomster og chilier og så se nogle serier og film af og til.
Vi er begge gamere og samlere af action figurer fra Star Wars, Warhammer, Disney & Pixar.
Vi er begge meget glade for at rejse, specielt til Tyrkiet hvor Jespers familie har en ferielejlighed lidt udenfor Alanya, vi tænker lidt at tage til Peru i fremtiden og besøge Betina's mor's familie og evt. Spanien også..
Vi nyder at komme ud og opleve en masse som fx. fodboldkampe i Parken, Crazy Christmas i Tivoli, Jeff Dunham når han er i DK, Tivoliture, se Lord Of The Dance, Fra Grin Til Gavn og en masse andre shows og forestillinger..
Vi nyder også at lave sammenkomster med god mad og bagværk, holde film aftner, fodboldaftner eller tage ud og spise og prøve nye steder af - vi er også med i en madklub sammen med nogle fra vores gamer community :)
Vi er to meget nede på jorden mennesker, vi elsker humor og drillerier, vi er dybe mennesker der reflekterer meget over tingene, har masser af hjerterum og omsorg for andre mennesker.
Vi er meget direkte og taler lige ud af posen.
Hvis i tænker "det er lige os" så er i mere end velkommen til at skrive :)
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 651.052 andre, og opret dig gratis i dag.