EmmaStorlæsende, bognørd søger venner!
Hej med jer!
Mit navn er Emma, og jeg er tredive år gammel og bor sammen med min mor i en lille by tæt på Aalborg. Jeg har ikke den helt store omgangskreds i det virkelige liv, det er mest på nettet jeg snakker med folk, og det kunne jeg godt tænke mig at ændre på!
Jeg er en kæmpe nørd som stort set har gjort bøger og læsning til hele min personlighed. Jeg læser enormt meget, har sociale medier hvor jeg snakker om bøger og formidler min kærlighed til litteratur, og så arbejder jeg frivilligt på et bibliotek.
Det ville selvfølgelig være ideelt hvis du også er glad for bøger så vi har noget at snakke om, det siger sig selv. Det kunne være enormt hyggeligt at udveksle anbefalinger og ævle om bøger sådan helt generelt. Men ikke-læsende individer er naturligvis også velkomne! Jeg er også ret glad for håndarbejde, naturen og at binge tv-serier!
Jeg er autist, så måske er jeg lidt genert til at starte med, men jeg tør hurtigt op, og jeg kan slet ikke vente med at få nye bogbekendtskaber, så send mig endelig en besked!