Boblberg logo
Venner med plads til sårbarhed.Rasmus

Venner med plads til sårbarhed.

Hej! Jeg føler mig ofte ensom og drømmer om at få mig nogle flere nære relationer. Jeg har i nogle år rodet med angst og tilbagevendende depressioner og derfor haft svært ved at være så social, som jeg gerne ville.

Jeg er lidt genert og trænger til at få trænet min sociale muskel, men er sgu en rar og åben fyr. Jeg søger nogle venner med plads til sårbarhed uden at det tunge behøver at fylde. Jeg er 33 og single, men vil gerne have en kæreste og en familie en dag. Måske en hund.

Tag med mig ned i fitten på boksehold eller yoga. Jeg vil også gerne til bouldering. Eller til hiphop koncert. Jeg kan godt lide at bygge ting i træ (har en fed rundsav), komme ud i naturen, læse om mytologi og religion, se fantasy og sci-fi, gå til udklædningsfester, synge højskolesange og så fucking elsker jeg dyr!

For 10 år siden legede jeg lidt med at producere musik. Jeg kan min c-dur skala på keys, nogle cowboy akkorder på guitaren og to-tre genveje i Logic. Synger også en smule falskt. Så niveauet er ikke særlig højt, men interessen kunne jeg rigtig godt tænke mig at genoptage sammen med nogen.

Jeg kunne også godt tænke mig at blive bedre til at tegne og lave asiatisk mad. Måske prøve at kitesurfe og lære at kende forskel på skovens træer. Det kan være, at du vil være med til en af delene eller kan vise mig noget andet, som du synes er mega fedt.

Spiller også gerne brætspil. Har aldrig prøvet DnD, men er frisk. Også klar på Playstation.

Har heller ikke noget imod at få en øl.

Har før boet i kollektiver og arbejdet med iværksætteri. Nu vil jeg bare gerne have nogle flere gode mennesker i mit liv.

Skriv og sig hej.

/Ras 🤙🏻

Nov 23

Tilmeld dig og skriv til Rasmus

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.255 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her