Hej. Jeg søger en reservebedste til mine to dejlige børn, Liv på 2 år og Valentin på 6 år. Det skal gerne være en bedste som er meget fleksibel, som både kan hente fra institution, passe når de er syge, indimellem kan passe i weekender, evt med en enkelt overnatning på sigt når alle er trygge ved det, hvor hverdage også kan blive aktuelt, hvor aflevering i institution også kan være på sigt. Det kan både være pasning i vores eget hjem eller dit hjem, hvad der lige passer bedst og er mest trygt.
Der vil både være brug for putning og madlavning.
Vi er lige flyttet til byen i en dejlig lejlighed med have.
Mine børn er meget glade og kærlige. De vil hurtigt føle sig tryg ved den rette bedste. Valentin er meget glad for fodbold, og skal muligvis snart starte til det, hvor jeg søger pasning til Liv, når jeg er med Valentin til fodbold. Eller tage med Valentin til fodbold.
Liv er som skrevet 2 år, og fyldt med livsglæde og elsker at lege og tegne.
Lige pt søger jeg en fast bedste hver tirsdag og torsdag fra kl ca 17-20, da jeg skal starte til karate igen.
Lige pt er jeg ledig, men når jeg starter i job, kan der være tale om hentning af begge børn. Så det ville være et must med egen bil. De går i forskellige institutioner, Liv går i vuggestue i Herfølge og Valentin går på friskole Lille Syd (Herfølge).
Det ville være en kæmpe bonus hvis du bor i nærheden, men absolut intet must.
Btw så er jeg en glad og imødekommende kvinde på 30 år, Jeg er stort set enlig mor. Fædrene er der, men der er intet fast samvær, derfor ville en reservebedste, være en kæmpe hjælp for os alle 3.
Hvis du har nogen spørgsmål, så er du velkommen til at skrive.
Mvh Stephani
Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.
Hvad venter du på? Gør som 646.532 andre, og opret dig gratis i dag.