Boblberg logo
Home-Start Aarhus søger familievenHOME-START

Home-Start Aarhus søger familieven

Home-Start Familiekontakt står for at etablere en praktisk og venskabelig støtte igennem frivillige familievenner til småbørnsfamilier, som mangler overskud i hverdagen. Vores opgave, er at give forældrene mere overskud, som de kan give videre til deres børn.

Familievennen hjælper til i familiens hjem 2 timer ugentligt i 6-9 måneder; og gør en stor forskel med den lille indsats. Hjælpen kan være, at den frivillige familieven går en tur med den nyfødte i barnevogn, mens mor/far ordner praktiske ting, får et bad eller lignende. Det kan være den frivillige familieven leger med de små mens mor/far får styr på aftensmaden eller vasketøjet. Opgaverne kan være mange.

Som en af familierne siger det; 'Jeg har fået en uvurderlig hjælp og støtte, som jeg virkelig havde mere brug for, end jeg selv anede. Alt hvad hun (familievennen) gør, fra det øjeblik hun træder ind i mit hjem, er med respekt for den, jeg er'. Citat fra en mor efter at have haft en frivillig familieven fra Home-Start.

Hos Home-Start Aarhus sidder vi to koordinatorer, Christina og Anne-Kristine, som besøger frivillige, familier. Vi matcher ud fra familiens behov og den frivillige familievens ønsker til at være frivillig. Vi hjælper familierne med at finde frem til deres behov, før vi matcher en frivillig familieven, så vi bedst muligt kan få et velfungerende og givende match som passer til både familie og familieven.

Vi koordinatorer hjælper både familierne og de frivillige igennem hele matchet, og hjælper både med begyndelse og afslutning i familien.

Alle frivillige gennemgår et undervisningsforløb sammen med andre nye frivillige, hvor vi sammen reflekterer over hvordan man som familieven møder familierne, hvordan man er i hjemmene, samt hvilke behov familierne kunne have. Det gør vi for, at de frivillige familievenner kan gå ud i familierne og tilbyde nærvær, ligeværd og omsorg, uanset hvad familierne oplever som svært og problemfyldt. 

Home-Start Aarhus afholder derudover fagcafeer for alle frivillige familievenner og laver forskellige arrangementer og ture for familierne og deres familievenner. 

 Har du fået lyst til at høre mere om at være frivillig i Home-Start Aarhus? 

Så kontakt os endelig på e-mail, og vi ringer tilbage så hurtigt som muligt og fortæller mere om at være frivillig familieven hos Home-Start Aarhus.

Vi håber at høre fra dig, og kunne fortælle mere om Home-Start! 

Mvh. Home-Start Aarhus - Anne-Kristine og Christina.

Tilmeld dig og skriv til HOME-START

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 654.805 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her