EstherLÆR AT TACKLE angst og depression
Oplever du tegn på angst eller depression, og har du brug for nogle redskaber til at få en bedre hverdag? Så er kurset ”LÆR AT TACKLE angst og depression – online” måske noget for dig.
RAMMERNE
Kurset foregår online. Det betyder, at du deltager hjemmefra via din computer eller tablet. Hvis du vil, kan du deltage anonymt overfor din instruktør og de andre på dit hold.
Kurset strækker sig over 6 uger, og består af:
- Opgaver, du selv gennemgår, når det passer dig i løbet af ugen (ca. 1 time i alt).
- 1 times ugentlig live-undervisning, hvor du møder andre, der har det ligesom dig. Her kan du kommunikere med dine medkursister og instruktøren via en chat.
TILMELDING
Deltagelse er gratis og kræver ikke henvisning fra lægen. Der findes kurser for unge mellem 15-25 år og for alle, der er over 18 år.
Du kan se kursusdatoer- og tidspunkter i Aktivitetskalenderen: https://app.boblberg.dk/u/herlev/aktiviteter/ (søg på LÆR AT TACKLE)
Du kan høre mere om kurset og tilmelding ved at kontakte:
Heidi Kappel
Sundhedsfremme og Genoptræning, Herlev Kommune
Heidi.Kappel@herlev.dk / 4452 6265