Boblberg logo
Søger veninde i OdenseSøs

Søger veninde i Odense

Jeg er lige flyttet til Odense fra det jyske. Så det er en ny del af Danmark, jeg ønsker at udforske. Jeg kommer oprindeligt fra den østlige del af Storebælt.

Det der har draget mig mod H.C. Andersen by er studiet. Jeg starter på Sundhed- og Velfærdsteknologi efter sommer, som jeg ser virkelig frem til.

Mit navn er Søs og er 26. Jeg søger en tæt veninde, som jeg kan dele lidt af det hele med. Lidt om mig først:

Jeg er interesseret i fodbold og har lidt overvejet at starte her i Odense. Så hvis du allerede spiller eller også har overvejet en klub, kan det være vi kan blive teammates. Udover selv at spille ser jeg også gerne fodbold primært landsholdet både mænd og kvinder ellers holder jeg med FC København.

Den hyggeligste måde jeg kunne forestille mig bruge en fredag aften vil være fodbold i tv med en kold øl og nogen at se kampen med, samle lego og høre en fed playliste, mødes på en pool bar til et slag pool, spille Magic nede i Faraos (Er dog nybegynder i dette magiske univers) ellers spille brætspil efter en god omgang nachos.

Desværre er jeg ikke den der sviger træbenet eller drikker mig under bordet, det siger mig ikke så meget.

Ellers når vejret er til det er jeg at finde ude på landevejene på min motorcykel, så hvis du også deler samme passion for motorcykel kunne vi sagtens arrangere en tur.

Hvis du har et ben indenfor D&D-universet må du meget gerne invitere mig til din gruppe, hvis I mangler en spiller. Jeg har længe vil starte, men ved ikke helt hvordan.

Jeg håber, at du føler dig lidt klogere på hvem jeg er. Hvis min bobl har vakt din interesse, må du meget gerne skrive lidt om hvem du er :)

Tilmeld dig og skriv til Søs

Blev du inspireret?

Opret dig og skab dine egne fælleskaber. Boblberg er et trygt og sikkert medie, hvor dine oplysninger er beskyttet.

Hvad venter du på? Gør som 613.257 andre, og opret dig gratis i dag.

Opret dig gratis her